dlfkjlds

Sukkersyge, knogleskørhed og KOL

Sukkersyge
Hvis du har øget risiko for sukkersyge, kan du bestille en tid hos vores sygeplejerske til en samtale om forebyggelse heraf og vurdering af om du skal have taget blodprøver.

Sundhedsstyrelsen anbefaler undersøgelser af følgende personer hvert 3. år, idet de har øget risiko for sukkersyge:

1) Personer med hjertesygdom, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesteroltal.
2) Personer med sukkersyge i nærmeste familie (forældre, søskende, børn).
3) Svært overvægtige, specielt hvis de ryger eller har hjertesygdom i familien.
4) Patienter med tidligere svangerskabssukkersyge.

Herudover ved symptomer på sukkersyge såsom øget tørst, store vandladninger, hyppige infektioner og utilsigtet vægttab.

 

Knogleskørhed
Hvis du har øget risiko for knogleskørhed, kan du bestille en tid hos vores sygeplejerske til en samtale om forebyggelse og vurdering af, om du skal have lavet en scanning på sygehuset.

Øget risiko ses f.eks. ved:

  • Knogleskørhed i nærmeste familie.
  • Rygning.
  • Tidligere knoglebrud, herunder sammenfald i ryggen.


KOL
Har du risiko for KOL?

1. Er du mere end 35 år?

2. Har du gennem flere måneder haft daglig hoste?

3. Har du ofte slim i luftvejene?

4. Bliver du let forpustet, f.eks. når du skal op af trapper?

5. Er du ryger eller ex-ryger?

Hvis du kan svare ja på flere af disse spørgsmål, så bestil en tid hos en af vores sygeplejersker til lungeundersøgelse.